Det fulde køkkenprojekt, hvor alt rives ud og alt kommer nyt, er det, der vises i kataloger og tv-programmer. Det er også det, som mange ikke har råd til lige nu, og som derfor bliver udskudt i årevis, mens man lever med et køkken, der ikke fungerer. Alternativet er at dele projektet op. Det kan sagtens lade sig gøre, men kun hvis rækkefølgen er rigtig, og hvis der er en plan for, hvor det hele skal ende, før den første etape begynder.

Planen kommer først, ikke pengene

Den største fejl ved etaperenovering er at begynde med det, der er mest synligt, og opdage tre år senere, at det skal fjernes igen, fordi el, vand eller layout skulle ændres. Brug derfor tid på den færdige plan først: hvor skal vask, komfur og køleskab stå til sidst, hvilke vægge og installationer skal flyttes, og hvordan skal det se ud. Vi har beskrevet de grundlæggende valg i artiklen om køkkenlayout, der fungerer. Når planen ligger fast, kan den deles op, så hver etape bygger videre på den forrige.

Tegn planen, og gem den. Det er den, der afgør, om etape et stadig passer, når etape tre kommer.

Etape 1: det, der ligger under alt andet

Alt, der er skjult eller kræver opbrud, laves først: el, vand, afløb, ventilation, vægge, der skal flyttes, og gulvet, hvis det skal skiftes. Det er den mindst tilfredsstillende etape, fordi køkkenet ser næsten ens ud bagefter, og det er den vigtigste, fordi den aldrig kan laves senere uden at ødelægge det, der er kommet ovenpå.

Er de eksisterende elementer brugbare, sættes de op igen efter denne etape. Det er ikke spildt arbejde. Et gammelt køkken på nye installationer kan holde flere år, og elementerne kan ofte flyttes lidt, hvis planen kræver det.

Etape 2: det, der slider mest

Bordplade, vask, blandingsbatteri og emhætte er de dele, der bruges hver dag og oftest er i dårligst stand. De kan alle skiftes uden at røre skabene, og en ny bordplade alene forandrer et køkken mere, end de fleste forventer. Vælg bordpladen, så den passer til den færdige plan, både i mål og materiale, så den kan blive siddende, når fronterne skiftes senere. Er skabene i dårlig stand, kan de i denne etape få nye hængsler og skinner, hvilket koster lidt og ændrer følelsen af hele køkkenet.

Etape 3: det, der ses

Fronter, låger, greb og eventuelt nye overskabe eller åbne hylder. Er skabskorpusserne i god stand og i standardmål, kan man nøjes med at skifte fronterne, hvilket typisk er en tredjedel til halvdelen af prisen for et helt nyt køkken. Er de ikke, er det her, hele elementkøkkenet skiftes, og bordpladen fra etape to flyttes over, hvis målene passer. Det er præcis derfor, bordpladen skulle måles efter planen og ikke efter det gamle køkken.

Etape 4: hvidevarer og belysning

Hvidevarer skiftes, når de går i stykker eller når budgettet tillader det, og de passer i de standardmål, som planen har gjort plads til. Belysning under overskabene og i loftet er den sidste og billigste etape og den, der får det hele til at se færdigt ud.

Det, der ikke kan deles

Vand og el skal laves af autoriserede håndværkere, og i etaper koster det mere i opstart, fordi håndværkeren skal ud flere gange. Læg derfor alt VVS og el i én etape, selv om det betyder, at den etape bliver dyrere end de andre. Det samme gælder gulvet: det kan ikke lægges i halve. Skal det skiftes, sker det i etape et, under elementerne og i hele rummet.

Regn også med, at priser stiger. Et projekt fordelt over fire år koster typisk 10 til 15 procent mere end det samme projekt lavet på én gang, både på grund af prisstigninger og på grund af flere opstarter. Det er prisen for at kunne betale løbende, og for de fleste er den værd at betale frem for at vente fire år på at kunne gøre det hele.

En tommelfingerregel for budgettet

Sæt 40 procent af det samlede budget af til etape et, selv om den er usynlig. 25 procent til etape to, 25 til etape tre, 10 til etape fire. Bruger man for lidt på den første, er det den, der kommer igen som en ekstraregning, når fronterne ellers er på plads.